Du ser nu blog indlæg fra Holmeren. Klik for at se den komplette blog

Vegas Baby.... Revanche tid


8 år siden af kategori wsop2011  
Like
3
Tags:   Set 1432 times.
[size= small]Indledning

De måske lidt mere rutinerede Donkr brugere husker nok mine 4 blogs fra Vegas i 2009. Dengang var Donkr på vej op og blogs'ene fik en masse kommentarer. Nu er feltet skrænket lidt ind, men jeg synes nu alligevel stadig, at hvis man skal skrive en pokerrelateret blog, så skal det sgu være herinde - comments eller ej!
Jeg var som sagt i Vegas i 09 og gik total stuck-roulade i alle henseender. Jeg havde stort set ikke en vindende session, jeg blev drug'ed på en natklub af en eller anden skønhed og fik stjålet 1800 $, jeg havde store blackouts flere gange på turen osv. osv.- altså generelt var turen bare et helt perfekt manuskript til filmen "The Hangover".
[/size]

Pre Vegas 2011


Efter Vegas 09 skyldte jeg min gode kammerat, Kipster, en del skillinger. Jeg satte mig derfor ned på lidt lavere takster og i løbet af 3-4 måneder på plo100 og lidt 200 var pengene tilbagebetalt. Skønt.
Det næste år gik uden de store udsving på pokeren. Hverken op eller ned. Jeg havde travlt med færdiggørelse af uddannelse og jobsøgninger. Men efter jeg fik job i August 2010 så tog det fart. Mine plusgrafter strøg mod tops og jeg kunne nærmest ikke tabe. Jeg storrensede midstakes PLO. Jeg besluttede mig derfor, at min sommerferie skulle tilbringes i Vegas. Let it roll baby - som man siger. Samtidig havde min stolthed det også lidt svært med, at jeg var så blæst på sidste tur og med stort minus til følge. Det skulle der sgu laves om på denne gang.
Efter fly og hotel blev booket og betalt skete det klassiske. Jeg kunne pludselig ikke vinde én eneste all in. Alt gik mod mig og min efterhånden ret så store rulle blev mindre og mindre. Nu havde jeg jo dog booket fly og hotel, så trods den store bankroll, så skulle jeg jo afsted.

[size= small]Vegas

Jeg tog afsted med en god kammerat, som jeg har kendt i snart 18 år. Vi skulle bo på Vdara, som er en del af det nye Citycenter midt på strippen. Vdara er nogle lejlighedsuiter, så det var skønt at have køkken, 2 store toiletter, vaskemaskine, 2 fladskærme osv. Her har man så muligheden for selv at lave mad i stedet for hele tiden at spise ude, selv vaske tøj osv. Kan virkelig anbefales, hvis man vil undgå hotellerne. Samtidig er det casino & røgfrit, hvilket i min bog er et kæmpe plus!
Da vi ankommer til Vegas opdager vi til stor frustration, at vores kufferter ikke er dukket op. Efter lidt snak frem og tilbage fandt vi ud af, at de stadig stod i lufthavnen i Manchester, da Virgin og SAS åbenbart ikke har kunnet finde ud af det sammen. Det skulle vise sig, at de først dukkede op efter 5!!! dage...
[/size]
[size= small]
Grinding away

Det positive ved ikke at have sin kuffert er, at man ikke kan lave de store ting. Man har ikke rigtig tøj til at tage i byen, tage til shows eller ud at spise alt for fint; Derfor stod den på en del grind de første 3-4 dage. Jeg startede første aften på Aria ved deres 1-3 plo bord. Det gik ganske fint, en session hvor jeg ikke lavede det store, men doblede en enkelt gang, så det var ca. plus 450$. At vinde den første session er altid rart, fordi så er man fri for at hente ind og det giver trods alt en del mere frihed & selvtillid.

De næste sessions gik også rigtig fint og efter de første 6 dage var jeg foran med næsten 3k$. Min tilgang til spillet var meget tight og über tålmodig. Spillet på Rio, hvor jeg spillede alle sessions,  altså bortset fra den første, hed 1-2-5. Dvs at "bring in" er 5 = du skal betale 5 for at calle. Samtidig kunne man, og stort set alle gjorde, straddle fra knappen til 10-20$. De gav et væsentlig større spil, men også et spil som kan blive ret dyrt, hvis du hele tiden skal ud at se flops med marginale hænder. Std. antal der så et flop var ca. 5, så det gælder om at spille hænder, som kan ramme hårdt. Det gjorde også, at hænder som 7544 blev automucket, da du kan komme i pænt grimme spots/setups med hænder som denne. Jeg vil i en opfølgende blog, hvis det har interesse, komme mere ind på tilgang til live plo, nøglehænder, gameselection osv.[/size]

[size= small]Copperfield, store bøffer, byture og San Diego.

Vegas er jo andet end poker og det er ekstra vigtigt for mig, kun at spille når jeg har lyst. Specielt når jeg er på ferie. Der er så meget andet at tage sig til, så det blev der også. Jesper Hougaard, som er en fantastisk god ven gennem en årerække, boede på selvsamme hotel, så vi tilbragte en del tid sammen. Han har været i Vegas 7 gange nu og verdensmand, som han nu engang er, så kender han selvfølgelig samtlige gode madsteder i byen. Fantastisk, da man så være sikret et eventyrligt måltid. Maden i Vegas er outstanding og det er endda til at betale. Vi varierede meget i, hvilke slags restauranter vi besøgte og maden alle steder var yderst velsmagende.
Shows i Vegas er der massere af. Jeg har tidligere set "O" på Bellagio og "Love" (Beatles) på Mirage og denne gang blev det så David Copperfield på MGM. Manden er vild, det må jeg sige. Jeg har den dag i dag stadig meget svært ved at gennemskue, hvordan faen han laver diverse tricks - imponerende er det i hvert fald!
Jeg havde inden turen sagt til dem jeg skulle afsted med, at jeg absolut ville til en by i nærheden for at opleve USA for andet end bare Vegas. Jeg var mest hooked på San Fransisco, men efter at have forhørt mig hos diverse amerikanere ved bordene, som alle mente vi skulle tage afsted til San Diego i stedet, så blev det dér!
Byen var intet mindre end fantastisk! Suverænt vejr, eminente strande, skønne restuaranter og aktivt natteliv. Eneste lille minus var, da jeg ved pissoiret blev halv-truet af en mand i wife-beater og omvendt kasket fordi jeg havde en butterfly på. Manden vidste tilsyneladende ikke, hvad god stil var

Den sidste uge gik der lidt mere byture i den og knap så meget grind. Når jeg fik spillet vandt jeg dog stadig, og bortset fra den sidste aften, hvor det var et sporadisk minus, så vandt jeg hver gang jeg satte mig ved PLO bordene. SKØNT!
2 af byturerne udmærkede sig. Den ene ville vi, efter en sen middag på Tao på Venetian, over på Blush på Wynn for at høre Medina, som åbenbart var i byen. Da vi ankom til klubben var hun desværre færdig med at spille, men nu havde vi købt et bord med lidt flasker så vi blev. Desværre var klientellet så sent på aftenen ret spøjst, og overfor os var et bord, og jeg overdriver ikke, hvor der IKKE var en pige under 100 kg. Det fede var så, at de gav den mega gas!
At vi så skulle møde Medina på et unavngivent sted (noget som rimer på blæsetorn) senere på aftenen er så en helt anden sag

Alt i alt en fantastisk (revanche) tur i en by, som bare skal opleves!

Rigtig god sommer.

Holmeren[/size]
Like
3
Comments (3)
Genial blog! intet andet at sige.. håber ligesom Casper at der kommer en blog om lidt mere poker spil
8 år siden
Rigtig fin og velskrevet blog. Husker tydeligt dine blogs fra 09, og det er en fornøjelse at en af de gamle Donkr profiler som dig, stadigvæk holder fast!

Virkelig uheldig start på rejsen med kufferterne. Det er for tidligt at have grund til tilt, allerede inden turen rigtig er kommet igang. Desuden virker det helt sick, at man skal vente 5 dage på at få sin bagage!

Lækkert at spillet var mere med dig end 09. Det er vist fortjent nok.
8 år siden
Det kunne være virkelig interessant med en blog, hvor du går mere i dybden med spillet og hvilke tanker du har gjort dig der. Har aldrig spillet PLO live, så ville helt sikkert læse med!

Resten af turen lyder som en rigtig god oplevelse. Jeg glæder mig som et lille barn til at blive gammel nok til at kunne tage til Laaaaaaas Vegas baby!

Krydser fingre for en ny blog!

(Måtte dele min comment op i to, da Donkrs blog funktion har en bug ved for mange anslag (Problemet er rapporteret))
8 år siden

972.4054