Big Slick- dump it.


Created 8 år siden in category Poker  
Like
1
Tags:  første og utg



Du sidder med AK i første hånd i mellemposition og laver et standardraise på 3BB. Alle folder, indtil en spiller skubber.
Hvad gør du?

Din første tanke er sikkert: Tåbeligt move. Din næste er forhåbentligt.Fold uden betænkeligheder.Det er dyt-båt-dynamolygte at calle her. Det er ud fra simpel matematik -EV at gå all in med AK i første hånd.Eller tidligt i touren i det hele taget. Du er sandsynligvis i bedste fald ude i et coinflip. Og hvis du vinder denne, er du på ingen måde sikret penge.

Du kan altså på den ene side risikere at miste alt, inden turneringen reelt er gået igang og i bedste fald sidde som tidlig storstak. En sådan stak har slet ikke samme valør som en tidlig storstak i en MTT. (her skal den dog heller ikke overvurderes)

De virkelige vindere, hvis to går all-in i første hånd, er de øvrige 7-8 spillere. For uanset udfaldet, vil noget af den værdi, som vinderen af duellen genererer gå til dem. Der er jo én færre inden pengene. Det kan ikke gøres nøjagtigt op, hvor meget denne værdi er, men den er der.

Jo flere chips, du har, jo mindre er de værd. Jo færre chips du har, jo mere er de værd.
Like
1
No comments yet.

Fixe i rummet


Created 8 år siden in category Poker  
Like
1
Tags:  fl





Fixed Limit Holdem var det mest udbredte spil før det store pokerboom omkring 2002.

Jeg startede også mit online pokerspil med FL omkring 2002. Dengang var det mest full ring, men nu er den industrielle standard 5- eller 6-handed. Det er også langt at foretrække.

FL er en god måde at lære poker på, hvis man er ny i spillet.
Det lærer én fornemmelse for, hvad der skal til for at vinde en hånd. Samtidigt trænes man - via praksis - i at udregne odds - både direkte, implied og reverse - samt at tælle outs (rene og partial).

FL er på mange måder en ren form for poker. Bluffs har ikke den store betydning, mens semibluffs er vigtige.

Det vigtigste er ens distributioner for at spille en hånd - og så at spille korrekt preflop .Den største fejl er at spille for mange hænder preflop. Den næststørste er at calle for til sidst at folde på river. I modsætning til de andre pokerformer kan FL i teorien - men også kun i teorien - spilles fejlfrit. Dette indebærer at man aldrig opencaller. Man folder eller raiser.

Jeg vil ikke her gå i detaljer med en bestemt strategi for at skabe overskud i FL, men kommer gerne med nogle bud, hvis der er brugere som har interesse i gamet.

Man skal dog være klar over én ting. FL er et lav-volatilt spil. Med andre ord kan man ikke vinde ret meget i timen i snit.
Hvis man kan holde 1,5 Big Bets i timen på fx $1/$2, er man en skarp spiller. Til gengæld er det ret uproblematisk at spille 3-4 borde ad gangen, da de fleste beslutninger lægger lige for.
FL kan være en solid og forholdsvis lavrisikoagtig bankrollbuilder.

Man skal dog ikke forvente, at FL er et "blødt" spil. Hvis man spiller korrekt, er det uden sammenligning det mest aggressive poker. Dette gælder dog især på de højeste levels - de såkaldte nosebleed borde. Hvis man tvivler herpå, kan man gå ind og se $200/$400 hos Pokerstars. Det er ganske underholdende - og det er et rent "raising-helvede".
Like
1
No comments yet.

Esser i Omaha


Created 8 år siden in category Poker  
Like
1
Tags:  myter

Der er en sejlivet myte om AAxx i Omaha. Og det er, at hånden ikke er så stærk, som mange tror - og at den ikke er god at gå all-in med preflop (hvis det ellers er muligt).
Har modstanderne (alle) dybe stakke, skal man ikke binde sig for meget med AAxx, før man har set et flop. Med korte (shallow) stakke, er situationen en anden.

* Man får AAxx 2,5% af gangene.

* Ved et 6-mandsbord er sandsynligheden for, at én af spillerne sidder med AAxx ca. 15%.

Heraf ses det altså, at esser i hulen ikke er noget særsyn i Omaha.

Alligevel er det en meget robust hånd at gå all-in med preflop. Især, hvis modstanderen caller - eller selv skubber - med KKxx.
Og det er den mest sandsynlige callinghånd (på lowstakes).

I en direkte dyst er AAxx 69.88% mod KKxx';s 30.12%. Den terning er nok værd at slå.

Esser er også favorit mod de populære rundowns. Men ikke så markant. AAxx 55.94% mod rundowns 40.06%.

Myten om esser er derfor på sin vis både sand og falsk. Esser har slet ikke samme validitet som i Hold';em. Men omvendt er den altid favorit i en hot-& cold-konfrontation med én caller.

Nu er der så bare det, at Omaha ikke er et preflopspil. Hvis man vil spille hårdt før floppet med AAxx, risikerer man, at "brændemærke" dem. Man giver altså modstanderen en viden, som han kan bruge i spillet postflop. Man kan sige det på den måde, at ens procentuelle chance kompromitteres. Modstanderen kan let folde, hvis han ikke connceter, mens AAxx-raiseren ikke kan vide, hvad modstanderen sidder med.

Jeg foretrækker - afhængig af position og modstandere - at raise 2BB med AAxx preflop - og blot at calle et andet raise. Især hvis stakkene er dybe. Er de korte, bør man tage oddsene og se, hvad der sker, når alle chips ryger ind mod midten.
Like
1
No comments yet.

Zoner eller skyts?


Created 8 år siden in category Poker  
Like
1
Tags:  to, skoler, gear og philgordon

Der findes basalt to skoler for, hvordan man skal spille turneringspoker. Den ene - og mest populære - er introduceret af Dan Harrington i trebindsværket: "Harrington On Hold';em"
Harrington har tilnavnet "Action Dan" med ironisk reference til, at han rent faktisk er en meget tight og kontrolleret spiller.

I enhver turnering vil der være en del "Harrington-bots", der spiller ud fra den zoneteori, som Harington advokerer for. Det kan ikke udelukkes, at nogle af disse botter, kommer i pengene, men den ofte ret hastigt stigende blindsstigning i onlinetours gør, at stilen ikke er optimal. (Harrington selv er alt andet end en bot. Man når ikke dybt på Finalebordet ved WSOP to år i træk, hvis man spiller mekanisk).

Den anden skole - og den er langt mere aggressiv - er Arnold Snyders teorier, som han har udlagt i bøgerne "Pokertournament Formula I+II".

Det første bind adresserer turboturneringer og giver et bud på, hvordan man med et hyperaggressivt og meget positionsbundet spil crasher de hurtige turneringer.

I det andet bind gør Snyder op med Harringtons teori og introducerer selv den såkaldte utilitypoker. Det er en stil, hvor man bruger den til enhver tid værende utility - som jo kan oversættes med noget i retning af "nytteværdi" - til at sætte bestemte modstandere under maksismalt pres.

Men uanset om man spiller med base i den ene eller anden skole - eller måske en helt tredje - bliver man ikke en vindende pokerspiller.

De bedste pokerspillere er ultraskarpe i at tolke bordets topografi. Hvordan er situationen ved bordet lige nu, for 10 minutter siden, og hvad sker der i næste level. Og hvordan er udviklingen ved de øvrige borde. - Alt dette stykkes sammen, så man designer sit spil til de signaler og mønstre, der kan ses i topografien.

Dette kan man ikke læse sig til. Min påstand, at det er 60% talent og 40% erfaring, der afgør, om man har den topografiske tæft for spillet.

I efterfølgeren til "Phil Gordon';s Little Green Book" - efterfølgeren er blå - kommer Big Phil med nogle fornuftige råd om, hvordan han tilpasser sig bordets topografiske landskab. Han peger på situationer, hvor han henholdsvis gearer og op gearer ned.

Han gearer op:
- når en spiller bliver slået ud - især ved Finalebordet.
- når blindsene netop er steget.
- hvis modstanderne er bange for ham eller hvis han har et tight
image
- hvis en modstander netop er blevet taget i at bluffe.

Han gearer ned:
- når der har været en signifikant ændring i hans stakstørrelse.
- når der netop er en spiller, der har været ramt af en udtur.
- når han kommer til et nyt bord.
- når der er mange kortstakke.
- når han har været særdeles aktiv i den foregående hånd.
- når han er snuppet i at bluffe for nyligt.
- når der er nogen ved bordet, der har markant momentum.

Som bekendt kan man ikke stige ned i den samme flod to gange. I poker er det en flod, der flyder med lig, list og længsler. Man fanger ikkke ørreder, selv om man har nok så mange æselører i sit pokerbibliotek. Strømmene skifter - timing er vigtigere end teori.
Like
1
No comments yet.

Nash Equilibrium


Created 8 år siden in category Poker  
Like
1



Enhver, der spiller HU CG må på ét eller andet plan forholde sig til Nash Equilibrium (NE). Derimod er dette koncept ikke så manifest i HU SNG.

Selv om jeg regner med, at læsere af C-tråde er bekendte med NE - hvis de vel at mærke er HU-grindere - kan det være på sin plads lige at udrede, hvad konceptet går ud på.

Når du spiler HU, og du fornemmer, at din modstander "udnytter" dig - dvs. din aktuelle stil - er det tid til at skifte gear. Den gode modstander fanger ret hurtigt dette og tilpasser sig dit nye gear.
Denne kadence vil på ét tidspunkt nå et punkt, hvor begge spillere har opbygget en stil, som den anden ikke kan udnytte. Når det sker, har man nået NE. For at kunne ramme NE kræves der altså, at begge spillere har en fuldgod forståelse for spillets "subversive" koncepter. NE er naturligvis ikke et nagelfast fikspunkt, men en flydende pol. NE ændrer sig i takt med spillets progression.

Det er evident, at NE er en defensiv strategi og at det ikke i sig selv kan sikre dig valuta. Men det er en nødvendig defensiv, hvis man vil klare sig på mid- & highstakes. Sammenligner man det med fodbold, er NE spillet midt på banen - i maskinrummet. Det fører ikke i sig selv til mål, men det er nødvendigt for at vinde kampen.

Det jeg vil høre er, om der er nogen som har gjort sig overvejelser over Nash Equilibrium i relation til levelthinking og generelle meta-gameteorier? En ting er sikkert: De, der spiller nosebleed HU er fuldstændig præcise i denne kobling, hvad enten det er via en kognitiv tankeproces eller via intuitiv viden.
Lad høre, highstakere
Like
1
No comments yet.

The Gap Concept


Created 8 år siden in category Poker  
Like
1
Tags:  sklanskt



Der findes en masse regler og statements omkring poker, hvoraf nogle har et klichépræg over sig (fx "A chip & a chair"), men andre har betydet meget for spillets udvikling.

Det måske mest grundlæggende teorem for (især) turneringspoker er formuleret af David Sklansky i det såkaldte Gap Concept. Dette koncept ser man ikke overalt, men især i de dyre turneringer, synes den stadig at være en løftestang.

Gap Conceptet siger, at der skal en stærkere hånd til at calle et raise end den hånd, man selv ville have raiset med. ("It takes a stronger hand to call a raise preflop than to make the original raise. In essence, there is a "gap" between hands that can make a raise and hands that can call a raise")

Et eksempel: Man sidder i cut-off med KJs og planlægger, hvis man er først i potten, at standardraise 3BB. Men nu raiser UTG i stedet 3BB. Hermed devalueres - alt andet lige - ens KJ, og man vil nok i det fleste tilfælde folde, da man kan få problemer, selv om man connecter på floppet.

Jeg vil høre, om der er andre, der spiller efter - eller måske ligefrem tager afstand fra - Gap Coneptet. Det skal naturligvis nævnes, at der kan opstå mange situationer undervejs, ikke mindst dybt i touren, hvor Gap Conceptet mere eller mindre er suspenderet. Til gengæld er det så ekstra meget gældende lige før Boblen. Og i sin mest ekstreme form ser man det i en supersat lige før, man vinder en ticket til en større tour. Her kan man folde KK uden betænkeligheder. Det drejer sig jo ikke om at få flest chips, men om at overleve
Like
1
No comments yet.

The Patience Factor


Created 8 år siden in category Poker  
Like
1
Tags:  skillevels

Patience Factor (PF) er en måde at kvantificere en turnering som hurtig, medium eller dyb.


Patience Factor er et udtryk for hvor længe, du kan være i en turnering uden at spille én eneste hånd. Hvis man fx kan holde 3.5 timer i en turnering uden at spille en hånd er PF 3,5 X3,5 = 12.25 PF.

PF er således en målestok for, hvor tung skillfaktoren er i en given turnering. Jo højere PF er, jo højere er skillfaktoren. I WSOP 2010 var PF således 89,01

Man kan inddele turneringer - ud fra en PF-betragtning - i disse kategorier:

PF
1.49 eller mindre: Bingopoker! (Skilllevel I)

1.50 -2.99: Stadig meget hurtigt. Håb på gode hænder. Bed guderne om godt vejr. (SL II)

3.00 -4.49: Meget hurtigt, men godt terræn for at lære turbopoker. (SL III)

4.50 - 5.99: Hurtigt og et fremragende format for turbospecialister. Det er her turbohajerne hærger. (SL IV)

6.00 -7.49: Medium. Kræver øgede skills i at spille dybt. (SL V)

7.50 -9.99: Ret langsom. Kræver klart endnu tungere skills. (SL VI)

10 og mere: Ægte deepstack. Favoriserer de bedste spillere meget bastant. Phil Ivey når stort set Final Table hver gang, han stiller op i WPT med en ultralangsom PF. Det er ikke tilfældigt. (SL VII)

Som et eksempel på en MTT med en PF på +10 kan nævnes
$11 hos Pokerstars. Starter kl. 18 hver dag og har $8.000 i garanti. 5.000 i chips og 30 minutters levels. FTA op til 14 timer:(
Like
1
No comments yet.

Den episke dyst - durrrr mod Jungleman


Created 8 år siden in category Poker  
Like
2
Tags:  næseblod

To unge svende, der allerede er mestre, spiller den mest episke dyst i pokeruniverset.

FRA HIGH SCHOOL TIL HIGH STAKES

Daniel Cates startede med pokeren for blot tre år siden. Han spillede de populære homegames med gymnasiekammeraterne.

Det var her, han fik sit nickname - Jungleman - på grund af sit vilde spil grænsende til det bestialske.

Efter gymnasiet lod Cates sig indskrive på University of Maryland for at læse computervidenskab.

Og nu blev han fortrolig med spillet i det virtuelle felt. Men online gik det nu ikke bare fremad i en støt kurve.

Det var først, da Cates begyndte at spille Heads-Up, at han for alvor fik fat.

Inden længe sad han på de såkaldte næseblodsborde. Der, hvor blinds er meget seriøse. Næsten på fladskærmsstørrelse.

Men en meget speciel svensker havde nært slået ham tilbage til start.

INGEN NÅDE FRA ISILDUR1

Pludselig sad han over for den myteomspundne spiller Isildur1, og denne hårdkoger af en elg spillede en - selv for high stakes - uhørt aggressiv poker. Med massiv succes.

Sessionen mod svenskeren kostede Cates $500.000.

TILBAGE PÅ SPORET

Men på trods af den skandinaviske lussing mistede Cates ikke fatningen.

Efter at have sundet sig gjorde han det eneste fornuftige, som mange ikke magter: Han spillede på lavere takster. Og på forbavsende kort tid var han tilbage på sporet.

THE DURRR CHALLENGE II

Cates har haft et godt år og er oppe med mere end $3.000.000. Og da muligheden for at spille den episke challenge mod durrrr opstod, kunne han ikke sige nej.

Matchen, der strækker sig over 50.000 hænder, er pokerens sande marathon. Med blinds på $200/$400 er det defineret en stemning af total dedikation og motivation.

Og nu sidder drengene jo ikke og triller tommelfingre, da de som regel spiller fire borde simultant.

INTELLIGENS OG INNOVATION

Dysten mellem to af pokerens skarpeste hjerner vindes ikke ved at spille ABC-poker. Forvent en skueplads, hvor intelligens og innovation afsøger grænserne for, hvad der er muligt.

MEDITATION

Cates forbereder sig til matcherne mod durrrr med positiv tænkning og meditation. Samtidigt ser han nogle sprækker i durrrrs spil. Og selvfølgelig er der små åbninger - selv hos en spiller af durrrrs format.

Den fejlfri spiller, vil ikke være nogen vinder, da han er for let at læse. Og mon ikke durrrr også har set et par frie flanker hos Cates.

SURREALISTISK

Cates er kommet bedst fra start, men mathcen er fortsat helt åben. At der er vendt op og ned på styrkeforhold ved næste feltrapport, er ikke givet. Men det er heller ikke usandsynligt.

Det eneste usandsynlige - eller nærmest surrealistiske - er matchens karakter.

At to unge knægte kan sidde og spille om så store summer, er svært at begribe. Og det gør det ikke mindre fængende at følge.


Kilder: cardplayer.com/durrrrchallenge.com/parttimepoker.com/coinflip.com
Like
2
No comments yet.

En verden til forskel


Created 8 år siden in category Poker  
Like
1
Tags:  hasard



KRONIK: Poker er eksploderet i popularitet. Hvor der før var noget skummelt og anløbent over spillet, er det i dag et postmoderne udslag af globaliseringen omsat i praksis. Poker er kommet ind i stuerne. Spillere fra hele verden dyster mod hinanden online. Døgnet rundt.

Danskerne er solide pokerspillere, selv om de ikke kan spille hos danske spiludbydere. Monopolet Danske Spil har længe støttet sig til en forældet lovgivning, der definerer poker som hasard. Altså et spil, hvor tilfældet hersker. Enhver med blot et sporadisk kendskab til spillet ved, at tilfældigheder er en god medspiller, men at det er talent og kunnen, der skiller vinderne fra taberne. Over tid spiller heldet kun en ringe birolle.

Det har længe været ventet i spilkredse, at poker snart kommer i porteføljen hos Danske Spil. Årsagen til den forventede moralske kolbøtte er tilfældet Sverige. Og simpel købmandsregning. Kort efter at Svenska Spel slog til med poker, var selskabet blandt verdens største pokerrum. En klingende succes med en kolossal indtjening. Som det ser ud nu, er det kun en beskatning på 16 procent, der afholder Danske Spil fra at udbyde poker. Vi tør dog godt tage et væddemål på, at poker er på programmet hos Danske Spil engang i 2007. Der er bare lige en pulje, der skal afregnes.

Poker. Puljer. Pludselig rigdom. Hvad er det, der gør poker så populært og spillet så fængende og forførende? Vel først og fremmest gyldne drømme og behovet for at fortælle historier. I poker er det ganske vist de skrøner, man fortæller. Men det gør dem jo ikke mindre interessante. På nettet kan man chatte, mens man spiller, men det har nu ikke den store betydning, når vi taler storytelling og poker. Online fortæller man historierne gennem sine væddemønstre. Man kan faktisk hævde, at en spiller, stort set, blot er summen af sine væddemønstre.

Der findes snesevis af pokervarianter, men det er først og fremmest Texas Hold';em No Limit, der spilles som turneringspoker. Klichéen om, at poker er det letteste spil at lære, men det sværeste at mestre, er ikke ubetinget usand, når det gælder dette spil. Bemærk, at vi muligvis bluffer her.

Texas Hold';em er baseret på, at hver deltager forlods får to fordækte kort. På basis af disse kort laves der forskellige væddemål, hvorefter der gradvist falder fem åbne fælleskort. Der væddes nu igen med disse fælleskort in mente. Det er ikke nødvendigvis den spiller, der har de bedste kort - den bedste hånd - der vinder puljen. Det sker kun, hvis spillerne udfordrer hinanden helt frem til det sidste åbne kort og fremtvinger en kortfremvisning. Ofte vil puljen blive taget af den spiller, der viser mest aggressivitet. Det sker ved, at han med seriøse hævninger af puljen presser sine modstandere til at smide deres kort. Han fortæller en historie om, at har stærke kort, og - hvem ved - det har han måske også. Eller også har han ikke. Men det koster chips at tage duellen op. Tør du, eller tør du ikke. Sådan er poker.

I turneringspoker betaler alle det samme indskud for at være med, og man starter med det samme antal chips. Øvelsen går så ud på at overleve og udmanøvrere sine modstandere, så man ender blandt de bedste - det, der i pokerlingoen kaldes »i pengene«. Udtænk. Udtræk. Udspil. Udlev.

Ofte spiller man blot en étbordsturnerng med ti deltagere, hvor der er penge til top tre. Men der spilles også store turneringer, hvor der er tusindvis af deltagere. Og det er her guldgraverdrømmene kommer ind. Ender man ved finalebordet i en stor turnering, er det som at stå for enden af regnbuen.

Bluff og poker reflekterer hinanden som spillets hjerteblod og mandsmod. Der er to sandheder om bluff i turneringspoker. For det første er det aldeles overvurderet. For det andet er det af afgørende betydning for gode resultater. Hvis man bluffer for meget, får man en masse action - indtil man er blanket af. Hvis man aldrig bluffer, er man så forudsigelig i sit spil, at man lige så godt kunne spille med åbne kort.

Der er bluffs, og der er store bluffs. De almindelige bluffs - som at stjæle småpuljer og tvungne indsatser - er blot en del af spillet. Det store bluff er en kunstart i sig selv. Og når det gælder bluffs, så er der det paradoks, at jo ringere en spiller er, jo sværere er han at bluffe. Ingen ved i sagens natur, hvor ofte der bluffes i poker. Men en af verdens bedste spillere, Dan Harrington, har ubeskedent lavet sin egen »lov« om bluffs. Den siger, at sandsynligheden for, at en spiller bluffer, altid er mindst 10 procent. Vi tager ham på ordet.

Poker i TV har en slagside mod all-in situationer og større slagsmål. Det er ikke ægte poker. Turneringer vindes og tabes i felten, hvor ret gode kort støder sammen med gode kort. Det er, hvordan man spiller, når man ikke rammer de gode kort, der er afgørende for, om man er en vinder ved pokerbordet. Det handler om timing, som betyder alt i poker. Det er ikke i sig selv, de hænder man spiller, men hvornår man spiller dem - og mod hvem - der for alvor betyder noget. Det ved de skarpeste spillere alt om. Den slags spillere, der kan udspille dig - ikke alene med deres egne kort, men også med dine.

Matematik og psykologi spiller en væsentlig rolle i poker. Matematikken fordi poker er et spil baseret på sandsynligheder. Psykologien fordi det drejer sig om at »komme ind i hovedet« på sin modstander. Men det bør ikke overskygge, at poker først og fremmest er et meget situationbestemt spil. Hver situation er unik, og der findes ingen formel for at gøre det korrekte. Den bedste poker ses, når man spiller på instinktet. Den første indskydelse er mere næsten altid korrekt, hvis man er en erfaren spiller.

Der findes mange måder at fortolke spillet på. Den ene ende af skalaen er den henholdende og defensive stil, der tangerer det passive. Man venter på de gode kort. Denne stil giver muligvis en oplevelse af at være med, men er en fejlslagen strategi, hvis man vil »i pengene«. Passivt spil tvinger dig til at få gode kort for at vinde. Den anden stil - som praktiseres til perfektion af Danmarks bedste pokerspiller, den legendariske Gus Hansen - er den aggressive spilopfattelse. Aggressivt spil giver chancen for at gribe heldet. Og så i øvrigt ofte vinde over passive modstandere, når man ikke har heldet. Man spiller på andre ting end kortenes nominelle værdi.

Den kinesiske general Sun Tzu (ca. 544-496 fvt.) skriver i sin bog om krigskunst, at der findes to typer af angreb - det direkte og det indirekte. Og han tilføjer, at disse to i deres talrige kombinationsmuligheder giver mulighed for en endeløs række af uforudsete manøvrer. Poker handler også om at gøre det overraskende og uforudsigelige. At være uforudsigelig er nok det næstbedste, man kan sige om en god pokerspiller. Det bedste er, naturligvis, konstant at blive misforstået. Så man ikke aner hoved eller hale i de historier, der fortælles.

Spilteoretikeren Arnold Snyder har den opfattelse, at poker er en avanceret udgave af spillet rochambeau - eller papir-saks-sten. I poker slår kort chips. Chips slår position. Position slår kort. Mange chips skal bruges til at terrorisere bordet. Men position er vigtigere. I poker betyder position, at man er sidst til at agere. Når man ved, hvad modstanderne gør, før man selv skal handle, har man en enorm fordel i form af flere informationer.

Det nytter ikke meget at sidde og vente på, at man får gode kort i en stor og hurtig turnering. Hvis man når finalebordet, vil man have tjent langt flere chips på positionsspil end på nogle af de andre våben. Kort er det svageste våben, man har. Overspil dem ikke. Sid ikke og vent på dem.

Poker i sin reneste og mest hårdkogte form er, når man kun er to spillere tilbage. Det er poker uden filter. Den engelske filosof Thomas Hobbes karakteriserede engang livet i en før-civiliseret verden som »beskidt, brutal og kort«. Han kunne lige så godt have beskrevet slutspillet i en pokerturnering. Og når man er kommet så langt i en stor turnering, har man naturligvis haft sin portion af heldet: Man skal kunne slå es-konge og vinde med es-konge for at nå finalen. Og man har undgået hasarderet og hovedløst spil. Poker er ikke hasard. Det er gambling. Der er en verden til forskel.
Like
1
No comments yet.

Fra Harrington til Hwang


Created 8 år siden in category Poker  
Like
2
Tags:  æselærer


Man bliver ikke mester af at læse pokerteori. Men litteraturen er et godt supplement til erfaringerne ved filten.

MARKEDET

Desværre findes der kun en meget sparsom pokerlitteratur på dansk.

Måske vort sprogområde er for lille, og man må nok koncentrere sig om de mange bøger på engelsk.

Kvaliteten i pokerlitteraturen er meget ujævn, og kun de færreste bøger er investeringen værd.

Især bør man være varsom med at købe bøger af de store pokernavne.

Generelt er disse bøger overfladiske og ustrukturerede. Der kan måske endda stilles spørgsmål ved, hvem der reelt har skrevet dem. Stjernerne selv - eller ghostwriters?

DAVID SKLANSKY

David Sklansky er den førende pokerteoretiker, og han har udgivet en serie bøger om mange forskellige sider af spillet.

Nogle af disse er klassikere og har påvirket pokeren med deres banebrydende teorier.

Af Sklansky kan anbefales:

- The Theory of Poker. Giver en generel indføring i spillet og er ikke begrænset til én pokervariant.

- No-Limit Hold';em. Handler især om kontantspil og er en af de bedste bøger fra Sklanskys hånd.

- Tournament Poker for Advanced Players. En stærk lille sag. Og man behøver ikke være avanceret for at forstå den.

DOYLE BRUNSON

Alle kender Brunson, der har status som en slags godfather i pokerverdenen.

Han er redaktøren bag The Super System, der længe var blandt de eneste seriøse pokerbøger.

Senere kom bind to. Som i den første er forfatterne eksperter og notabiliteter inden for de områder, de skriver om.

Bøgerne pynter i et hvert pokerbibliotet, men spørgsmålet er, om de ikke er en kende overvurderede.

De går ikke specielt meget i dybden, og kvaliteten er svingende.

DAN HARRINGTON

Harrington har skrevet de mest læste pokerbøger i nyere tid. Han står bag det velskrevne og nytænkende trebindsværk, Harrington On Hold';em.

Samlet set er bøgerne en milepæl i pokerhistorien.

Harrington udlægger en komplet turneringsstrategi i de to første bind.

Bøgerne er gennemarbejdede ned til mindste detalje og rig på konkrete spileksempler.

Hele tredje bind er dedikeret til øvelser i et utal af spilsituationer. Analyserne af 100 virkelige scenarier er fremragende.

Manden med det ironiske nickname Action Dan har også udgivet tobindsværket, Harrington On Cash Games.

Det skal dog siges, at bøgerne først og fremmest handler om 9- eller 10-mandsborde. I dag foregår langt de fleste spil ved 5- eller 6-mandsborde.

Det er bemærkelsesværdigt, at Harrington - finalist ved WSOP Main Event to år i træk - allerede i indledningen slår fast, at kontantspil er mere kompetencekrævende end turneringspoker.

ARNOLD SNYDER

Snyders to bøger, The Poker Tournament Formula I+II, vender så at sige Harringtons teorier på hovedet.

Han har en helt anden opfattelse af, hvordan man skal iscenesætte sit spil.

Først og fremmest er Snyders tanker om magtforholdet mellem chips, position og stakstørrelse nyskabende.

Desværre synes Snyder at være ude i en slags personlig vendetta mod Dan Harrington.

Han bruger uforholdsmæssig megen plads på at dekonstruere Harringtons turneringsteori. En skam, da begge turneringsopfattelser har sin berettigelse.

Og de er heller ikke inkompatible.

PHIL GORDON

Gordon har skrevet to små perler: The Little Green Book og The Little Blue Book.

Bøgerne udmærker sig ved deres enkelthed og har ofte et aforistisk snit over sig.Skønt strøtanker er det jo ikke.

Det er snarere intelligente iagttagelser fra én af de få, der både kan spille på de højeste takster og formidle sin viden med appel og indsigt.

LARRY W. PHILIPS

Her er vi ude i spillet bag spillet. Phillips har skrevet et par bøger med overraskende titler: Zen and the Art of Poker og The Tao of Poker. Forvent ingen syrebase og lotusblomster her.

Bøgerne er fremragende studier i, hvordan man opnår kontrol over sig selv - og modstanderne.

Og så virker de som en slags modgift mod den mest katastrofale tilstand i poker: Tilt.

JEFF HWANG

Man kan sagtens spille Texas Hold';em uden at være teoretisk skolet. Det bliver straks sværere, når man spiller Pot-Limit Omaha.

Dette spil er ekstremt kompliceret, og det er nok også derfor, at Pot-Limit Omaha er paradedisciplinen på de højeste takster.

På de såkaldte næseblodsborde.

Hwangs bøger, Pot-Limit Omaha Poker og Advanced Pot-Limit Omaha, er ikke godnatlæsning, men de er pengene værd. Og mere til.

Her kan man gerne supplere med Bob Ciaffones letlæste klassikrer, Omaha Poker. Så kan man måske - måske - klare sig ved de actionpakkede Omahaborde.

Texas Hold';em Fixed-Limit

Før pokerboomet omkring 2002 var Fixed-Limit Hold';em det mest populære spil - især på den amerikanske vestkyst.

Fixed-Limit er en god måde at starte sin poker på, da spillet er forholdsvis simpelt.

Også her har David Sklansky gjort sig bemærket - med bogen Small Stakes Hold';em.

Her skriver han, at man kan tjene op mod $50.000 om året ved at spille efter hans anvisninger.

Det står for hans egen regning, men bogen er stærk læsning. Uanset hvor meget man så kan vinde.

En anden meget nyttig bog er Winning Texas Hold';em af Matt Maroon. Faktisk er den at foretrække, hvis man kun vil læse én bog om emnet.

Spillet på de højeste takster kræver et helt andet spil. Aggressionen grænser her til det afsindige.

Det ved Nick "Stoxtrader" Grudizien og Geoff "Zoobags" Herzog alt om. For de spiller det selv.

Deres bog Winning in Tough Hold';em Games blotlægger strategier for, hvoran man skal agere i det stalinorgel at raises og re-raises, der definerer spillet high stakes.

SIT ';N'; GOES

Der findes tre solide bøger om de populære étbordsturneringer.

Collin Moshmann: Sit ';N'; Go Strategy.

Ryan Wiseman: Earn $30.000 per Month Playing Online Poker.

Phil Shaw: Secrets of Sit ';N'; Goes.

Se evt. tre kommende artikler, der handler specifikt om SNG';s - og som vurderer de tre bøger. Her skal blot nævnes, at Collin Moshmanns bog er den mest gennemtænkte af de tre.

HEADS-UP NO-LIMIT HOLD';EM

Også her har Collin Moshman guldhatten på. Han står bag den eneste bog, der udelukkende handler spillet mand mod mand.

Bogen bør have status som én af de vigtigste og mest veldokumenterede pokerbøger til dato. Der kan henvises til artiklen om Moshmans pokerstrategi.

Moshmann skriver både om Heads-Up kontantspil og Heads-Up SNG. De to varianter spilles temmelig forskelligt


VERDEN ER IKKE RETFÆRDIG

Man kan have læst alle bøger - måske flere gange - og alligevel være en konstant taber ved pokerbordene.

Og man kan være en massivt vindende spiller uden at have læst en linje i en pokerbog.

Verden kan synes uretfærdig. Men man bliver jo nok ikke en dårligere spiller af at være teoretisk skolet.

Og over tid vil det såmænd nok kunne betale sig at læse om det spil, man er så fascineret af.

Teorien sætter tingene ind i en større sammenhæng. Og man bliver aldrig færdiguddannet som pokerspiller.

Det kan godt være, at man ikke bliver en mester af at have æselører i alle bøgerne - men et æsel bliver man nu nok heller ikke.
Like
2
No comments yet.

1730.2256